Table of Contents

Ny i Hal9k

Er du nyt medlem af Hal9k, så har du sikkert en række spørgsmål som du gerne vil have svar på. Og ligeledes er der også en række ting som det er vigtigt at du ved. På den følgende side vil du således kunne finde det mest relevante information omkring foreningen.

Foreningens formål

Regler

24/7 adgang Sofiendalsvej

Så snart du får din RFID udleveret og betalt kontingent, har du 24/7 adgang til spacet. Værktøj er til brug i spacet; hvis man vil låne skal man først skrive på Slack-kanalen #borrowing, så andre ved hvor det er henne. Materiale er Hack-away med mindre andet er angivet, er man i tvivl spørger man. Større maskiner så som fræser, drejebænk, 3D printer og båndsav, bør man få nogle instruktioner før brug.

Det er vigtigt at huske at slukke og låse, samt tænde video overvågningen når man går, med mindre nogle maskiner angiver noget andet.

Er du i tvivl om noget så skriv på Slack, eller kom forbi en torsdag aften.

Projekter og materialer som efterlades i spacet skal enten ligge i dit skab, eller være tydeligt mærket med navn. Tag hensyn til andre og lad ikke halvfærdige projekter ligge i urimeligt lang tid.

Kommunikation

Kommunikation foregår hovedsageligt via Slack samt mailinglisterne. Du kan melde dig til disse ved at trykke på linkene i kolonnen på venstre side.

Ønsker du at komme i kontakt med bestyrelsen kan du gøre dette på [email protected].

Torsdagsmøde og beslutninger

Infrastruktur

HAL9k råder over forskellig infrastruktur, f.eks. IT-services, adgangskontrolsystem og forskellige værksteder.

Læs mere om det her.

Ansvar og forsikring

Som udgangspunkt ses al aktivitet i spacet som fritid rent forsikringsmæssigt. Dette vil sige at det er din personlige ulykkesforsikring som dækker. Har du ikke sådan en, så er det således på tide. Dog kan foreningen i særtilfælde drages til ansvar, hvorfor vi har tegnet en såkaldt erhvervsansvarsforsikring. Denne dækker bla. hvis f.eks. en drejebænk går i stykker som følge af misvedligehold og et medlem kommer til skade. Endvidere dækker den også hvis Hal9k beder foreningens medlemmer at deltage i ting som ligger ud over foreningens vedtægter; f.eks. istandsættelse af spacet osv.