====== DIY Lagdelt Drink Maker ======= For at lave lagdelte drinks skal væsker med lav densitet hældes forsigtigt oven på væsker med højere densitet. Det gøres lettest med en DIY Lagdelt Drink Maker Drink Makeren består af en tom konservesdåse, et grillspid og en bordtennisbold. Et låg der passer til dåsen giver mulighed for at lade Drink Makeren stå alene. Jeg har brugt en dåse der har indeholdt KOO Appelsinmarmelade fra Brugsen, da de kommer med plastlåg. {{ :projects:tagekammer:lagdelt:lagdeltadskilt.jpg?400 }} Vask dåse, låg, bordtennisbold og grillspid grundigt. Brug en syl til at slå et hul midt i bunden af dåsen. Hullet skal være netop stort nok til at grillspiddet netop glider let, men det må endelig ikke være for stort. Prik også et lille hul i bordtennisbolden, og stik grillspiddets spidse ende ned i bordtennisbolden. Lav et hul i plastlåget og saml Drinks Makeren {{ :projects:tagekammer:lagdelt:lagdeltsamlet.jpg?400 }} Gør bordtennisbolden våd, og hæld en væske med høj densitet i bunden af et glas (f.eks. grenadinesirup). Drinksmakeren placeres ovenpå glasset, så bordtennisbolden hviler på væsken. Når der hældes en lettere væske i konservesdåsen (f.eks. appelsinjuice) vil den løbe ned ad grillspiddet og langs bordtennisbolden og lægge sig oven på den første væske. Det eventuelle låg hjælper med at balancere grillspiddet. Lagene bliver meget skarpe, og kan holde i hvert fald en halv time. **Sikkerhed:** {{:projects:tagekammer:advarsel.jpg?nolink&20}} Der kommer væske ned i bordtennisbolden, så man bør nok skifte bordtennisbold efter hvert party for at undgå mug.