Table of Contents

Tekniske noter om R1

Eltavler

Den nuværende hovedtavle er i serverrummet, med en lille undertavle ved vinduet i et af de sydvendte kontorer. Eltavlen på loftet har været brugt til ventilationsanlæg, tilgangen/input-kablet er klippet over.

Det tykke gummikabel, der hænger i luften mellem Rapsgade 1 og P4, forsyner nu hele R1 fra P4. Sikringerne foran skal være på 50 A, jf. skiltet på sikringsholderen. Det oprindelige hovedkabel i plastkappe er klippet af i el-tavlen.

Elmåleren i hovedtavlen (ABB ODIN OD4165) har en impuls-udgang (en puls per 10 Wh), der logges af en udlånt LIAB-computer, der ligger forbrugsdata op online i den tilhørende datalogger-service fra Liab. Den lille undertavle har sin egen elmåler.

Jording: I dokumentationen til den oprindelige el-tavle jordings-typen TN-C-S hvor der ikke er noget lokalt jordspyd, men hvor “jord” er forbundet til nullen et sted. Dette gælder muligvis også for P4. Det kan vistnok give mere støj og spændings-spikes på jordforbindelsen.

Futura-anlægget: Blandt EDB-sikringsgrupperne hedder en af dem “Futura”, ligesom en del stikdåser i receptionen og i serverrummet har fået mærkatet “Futura”, og det forsyner samtidig de to grå apparater (tunge metalkasser) på lageret under den ene metalreol (dem som stod og brummede kraftigt). Det er angiveligt spændings-stabilisatorer der sørger for at udgangsspændingen holder sig inden for ± 1 %, hvor det almindelige el-net kan svinge ± 10 %. (De sidder nok i serie med Futura-stikkontakterne for at sikre en tilstrækkelig stabil netspænding til noget følsomt IT-grej.)

Udendørs lamper

I glas-vindfanget kan lyses tændes fra en kontakt i hoved-el-tavlen. Det styres af uret til udelys, kontakt nr. 2, der driver et større relæ. Derefter går strømmen igennem en løs afbryder med triac-lysdæmper, der er tilsluttet el-tavlen med et fleksibelt tyndt kabel. Hvad er mon tilsluttet relæ 1? Der er ikke umiddelbart noget lys, der tænder når relæ 1 er tændt.

De store udendørs lamper er formentlig tilsluttet det el-skab der står foran lastbilsvægten (hvor der sidder en sikringsgruppe med 10 A sikringer i). Det er ikke testet, men vi har ikke fundet nogen steder hvor det var muligt at tænde for lyset. Så strømmen kommer nok “udefra”, altså fra forsyningen til den øvrige “gadebelysning” i området, eller fra en nu nedrevet el-tavle.

Indendørs lys

De store runde up-lights der hænger i loftet, har hver 3 PL-lysrør á 36 W +tab i drosselspolerne, og dem er der 11 af i husets to store primære nordlige rum (1,2 kW konstant forbrug i åbningstiden).

Lyset i det store lagerrum er på 14 rør á 36 W, totalt ca. 530 W med tabet i drosselspolerne.

Lamperne i gipspladeloftet har elektronisk forkobling, og up-lights samt de væghængte lamper har en simpel drosselspole-forkobling.

Andre installationer

Det orange fiberkabel (4 fibre) fra serverrummet går ud af husets nord-østlige hjørne, og kun en af fire fibre er intakt. Her ender også et blåt fiberkabel, der er skåret over et sted på loftet. I server-rummet ender et kraftigt/tykt sort fiberkabel med 6 fibre i et grønt rør indeni (til Futura-systemet?). Desuden er det et grønt, tykt “ethernet”-AUI-kabel (hverken fiber eller alm. 8-leder UTP) fra serverrummet.

Ventilations-kontrolpanelet i konferencerummet virker ikke. Der er ikke en eneste ventilator eller ventilator-styring tilbage i huset.

Lastbils-vægten: Hvad er nøjagtigheden i området mellem 1 og 2 ton (personbils-vægt)? Hvordan tændes aflæses den? På husmuren ved siden af vægten, godt 4 m fra det sydvestlige hjørne, kommer der et 230V-kabel og et rødt datakabel (der er blevet gult pga. sollyset) op af et sandfyldt plastikrør, og går ind i muren. Det kommer til syne oppe på loftet, hvorfra det fortsætter ned i huset modsatte hjørne og ind i det store lagerrum/depotet, hvor det ender i et 6-polet DIN-stik med forskruning. Der er også et el-skab (gravsten) med tre 10A-sikringer hvoraf den i L1 og L3 er sprunget.

Motor-spjældene i ventilationsrørene i lagerrummet styres fra en lyskontakt i atelieret (rummet lige nord for lageret).

Udendørs videocamera på syd-væggen får strøm direkte fra den frakoblede(?) el-installation på loftet, og coaxkablet til videosignalet er ført hen til det nord-østlige hushjørne.

PDS-kablingen

Der er nok 124 nummererede drops at dømme ud fra de højeste numre til hver af de tre tidligere patch-paneler (se tegningen nederst på denne side):

Panel 01: drop 1 til 48,
Panel 02: drop 1 til 44,
Panel 03: drop 1 til 32 

Totalt 124 drops. Stikkene er forbundet efter farvekoden "EIA-568-A pin/pair assignment". Dokumentationen for den PDS-kabling foretaget i 2001, ligger i serverrummet.

Varmt vand

Fjernvarmenettet siges at være nedlagt/frakoblet, og derfor erstattet af el-radiatorer. Rørene har nok gået igennem den nu nedrevne bygning øst for R1.

En el-vandvarmer til brugsvand hænger på det østlige toilet.

Vandhanerne på de tre håndvaske er af typen Damixa Serie 32 forkromet, 2 grebs håndvaskbatteri. rep-guide. Vi har et sæt nye reservedele (de keramiske dele af ventilen), så dryppende haner kan repareres.

Bygningstegningen, den oprindelige

Med rum-numre, oprindelige anvendelse og stik-numrene til netværket.