User Tools

Site Tools

infrastruktur:adgangskontrolsystem

This is an old revision of the document!


Adgangskontrolsystem

Denne side beskriver systemet efter at yderdøren er udskiftet. Systemet er i betatest; hvis du oplever problemer, så meld det til Torsten.

Adgang til spacet (udenfor normal åbingstid torsdag aften) sker gennem adgangskontrolsystemet.

Ved hoveddøren findes der en RFID-læser. Alle medlemmer kan få udleveret et RFID-kort der giver adgang til spacet 24 timer i døgnet.

Herudover er der visse maskiner der kræver adgangskort for at kunne bruges. For at få adgang skal man henvende sig til bestyrelsen.

Døren

Kortlæseren har en grøn og en rød lysdiode.

Hvis døren er sat på 'åben', lyser den grønne lysdiode konstant. Ellers blinker den.

Når du vil ind i spacet

Hold kortet over på læseren. Når læseren registrerer kortet, blinker begge lysdioder kortvarigt, og der høres et bip. Rødt blink betyder at kortet ikke genkendes.

Hvis dit kort er godkendt, blinker den grønne LED mens døren låses op. Når den grønne LED lyser konstant, er døren låst op.

Du kan nu gå ind. Luk døren og løft håndtaget (ellers kan systemet ikke låse døren, og det begynder at bippe ad dig).

Når du vil forlade spacet

Tryk på den hvide knap til venstre for døren:

Døren bliver nu låst op, og du har 20 sekunder til at gå ud, lukke døren, og løfte håndtaget. I de 20 sekunder lyser den grønne LED konstant, og herefter låses døren. Tag i håndtaget for at kontrollere at døren er låst.

Brug KUN vrideren i nødstilfælde!

Lås døren op midlertidigt

Hvis du går ud for at ryge eller lignende, så tryk på den grønne knap på boksen bag døren. Displayet viser nu 'Open for 15 minutes', og begynder at tælle ned. Når der er fem minutter tilbage, vil kortlæseren begynde at blinke skiftevis rødt og grønt.

Om torsdagen kan man trykke på den hvide knap, hvorefter displayet viser 'Open'.

Man kan på ethvert tidspunkt låse døren ved at trykke på den røde knap.

Hvis systemet ikke virker

Hvis adgangskontrolsystemet ikke virker, kan man låse døren op udefra med en nøgle (se nedenfor).

Hvis døren ikke låses op efter tryk på den hvide knap ved døren, eller efter tryk på den grønne knap, kan man fjerne den beskyttelseshætte der sidder over vrideren (hætten er ikke monteret endnu, så lige nu må du forestille dig at der sidder en klar plasthætte over vrideren):

Bemærk at hætten skal udskiftes herefter, så brug kun denne mulighed i nødstilfælde.

Generelt

Når du går: Kontroller at alle døre og vinduer er lukkede, og smæk så hoveddøren.

Bemærk: For at opfylde myndighedskrav ift. videoovervågning afspilles der en lydoptagelse i alle rum udenfor normal åbningstid. Lige nu skal dette slukkes manuelt - spørg i spacet hvordan dette gøres.

Nøgler

Vi har 5 stk fysiske nøgler til spacet. Hvis adgangskontrolsystemet skulle være ude af drift, er det muligt at få adgang med en fysisk nøgle. Følgende medlemmer er i besiddelse af en fysisk nøgle:

Der er også 1 master nøgle, til Hal9k, i nøglekassen i køkkenet.

vi har 4 stk nøgler til vores rum i laden. Følgende medlemmer er i besiddelse af en fysisk nøgle til laden

Nøgle status sidst Opdateret/Bekræftet: 03/10/2019

Permalink infrastruktur/adgangskontrolsystem.1621800248.txt.gz · Last modified: 2021/05/23 22:04 by Torsten Martinsen

oeffentlich