Lasersaur
| QR-ID | HQR1167 |
|---|---|
| Navn | Lasersaur laser cutter |
| Kort beskrivelse | Laser cutter (se også Lasersaur) |
| Indehaver | Torsten Martinsen/Hal9k |
| Ansvarlig | Torsten Martinsen |
| Tilladt brug | No hacking allowed. Alm. brug tilladt for autoriserede brugere. |
Links
- En anden boxgenerator (det anbefales at sætte 'burn' til 0)
Hvilke materialer kan/må IKKE skæres
- PVC - danner HCl som ætser metaldele og ødelægger optikken
- Polycarbonat (PC), ABS, HDPE - smelter i stedet for at blive skåret
- Ekspanderet polystyren (Flamingo) - smelter, bryder i brand
- PP-skum - smelter, bryder i brand
- Glasfiber - epoxy giver giftige dampe, glasset kan ikke skæres
- Coated kulfiber (kulfiber uden coating kan godt skæres)
- Træsorter der indeholder meget olie/harpiks - kan bryde i brand
- Metaller - metaller reflekterer laserstrålen, hvilket kan skade optik og laserrør
- 'Plastglas' fra Biltema er ikke acryl, men derimod SAN (styrenakrylnitrit). Det kan muligvis godt lade sig gøre at skære ved lav effekt, men det har tendens til bare at smelte og blive grimt.
Hvilke materialer kan skæres
- De fleste træsorter (men se ovenfor mht. olie-/harpiksholdige træsorter)
- Krydsfiner
- MDF - bliver dog mere brændt end rent træ
- Papir, pap, karton
- Kork
- Acryl (også kendt som plexiglas, PPMA) - må ikke forveksles med polycarbonat! Støbt skulle være bedre end ekstruderet
- POM (også kendt som Delrin, Acetal)
- Kapton-tape
- Mylar (BoPET)
- Stof
- Ægte læder
- Gummi - men ikke hvis det indeholder klor
- Teflon
- Silicone
- Depron og andre typer skum
- Linoleum
- Pizza
- Roastbeef
Hvilke materialer kan graveres
Gravering betyder i denne forbindelse ganske enkelt at man kører med lavere effekt og/eller større hastighed. Derfor kan man gravere alle de materialer, der kan skæres. Desuden kan følgende graveres:
- Eloxeret (anodiseret) aluminium og lignende
- Glas (processen danner knust glas, så husk grundig rengøring bagefter)
- Rustfrit stål (læs mere) og visse andre metaller, ved brug af markeringsspray/-pasta
- DIY pasta: Gips blandet med isopropanol - virker kun på rustfrit stål.
- Keramik, sten, granit, marmor
Hvem kan bruge maskinen
Maskinen er udstyret med en kortlæser. Hvis der ikke sidder et autoriseret kort i læseren, er det ikke muligt at skære.
Medlemmer kan få deres kort autoriseret efter at have modtaget udførlig vejledning i brugen.
Bemærk: Al brug af maskinen logges automatisk.
Sikkerhed
Maskinen indeholder en 80 W CO²-laser, som kan forårsage alvorlig skade på øjne og hud. Udvis derfor forsigtighed ved brug.
Desuden kan materialer bryde i brand under skæring. Det er derfor ikke tilladt at lade maskinen skære uden opsyn - dvs. det er heller ikke tilladt at forlade maskinen i kort tid under skæring. Hvis det er nødvendigt at forlade maskinen, så sæt først skæringen på pause.
Der er en række interlocks, som forhindrer laseren i at tænde hvis
- låget ikke er lukket
- chilleren ikke er tændt
- chilleren melder fejl
- et endstop er aktivt
Det er naturligvis ikke tilladt at sætte nogle af disse sikkerhedsmekanismer ud af kraft.
Bemærk at udsugningen automatisk slukker 3 minutter efter at skæring er afsluttet.
Bemærk også at zinkselenid, som linsen er fremstillet af, kan være giftigt: zinc-selenide-znse-handling-precautions.pdf
Vejledning
Kontrol før brug
Undgå at berøre spejlene!
Kontroller at der ikke sidder støv eller snavs på spejlene. Brug trykluft på dåse til at fjerne evt. støv, men prøv ikke at rense spejlene på anden vis.
Kontroller om profilerne hvorpå rullerne kører er rene. Hvis ikke, så aftør dem med en renseserviet.
Tænd for maskinen
Tryk på den grønne knap i højre side. Se billede ↓
Billede 2: Læser og Knapper
Forbind din pc til Hal9k-netværket via WiFi eller kabel (eller brug mini-pcen på bordet).
Det indbyggede webinterface kan nu tilgås på: http://lasersaur.hal9k.dk (bemærk at HTTPS ikke virker)
Hvis der ikke er indsat et autoriseret kort i læseren, er det muligt at uploade filer, men ikke at skære.
Første gang du bruger maskinen fra en bestemt browser
- Sæt følgende indstillinger på fanens Coms og klik derefter på Connect
- Machine Connection: USB
- USB/Serial Port: /dev/ttyS1
- Baudrate: 115200
- Tryk på Connect (1)
- Gå ind på fanen Settings/Machine Profiles
- Vælg Lasersaur-grblHAL fra listen
- Tryk Apply (2)
- Tryk Yes (3)
- Sørg for at Setting/Application/Show machine er slået til
- Gå ind på fanen Control
- Sæt XY Jog Speed til 5000 (4)
Hvis du oplever problemer med at forbinde, så prøv at slå Comms/Firmware Detection/Send reset when connecting til.
Forbered skæring
Indstil korrekt fokus ved hjælp af en fokus-klods. Laserens fokus er 10 mm fra hovedet. Kontroller at materialet er plant.
Vælg den korrekte kombination af hastighed og effekt til det ønskede materiale. Hvis du er i tvivl, så vælg en lidt mindre effekt - du kan altid skære en ekstra gang.
Skær
Sæt dit adgangskort i kortlæseren på væggen.
Luk låget. Tænd for chilleren.
Se hvordan man gør på https://laserweb.yurl.ch/
- Klik på fanen Files
- Flyt evt dokumentet til korrekt placering
- Klik på filename (1)
- Vælg om der skal Skæres eller graveres (1)
- Angiv effekt (2)
- Angiv hastighed (3)
- Klik på fanen Control
- Klik på home (1)
- Klik på check size (2) for at vise bounding box
Hvis der opstår brand i materialet: Brug en sprøjteflaske til at slukke ilden.
Bemærk: Hvis chilleren melder fejl, kan der ikke skæres. Vent i så fald til chilleren melder OK igen.
Vent til blæseren stopper (efter 5-6 minutter). Hvis der er behov for yderligere udsugning, så tryk på blæserikonet for at starte udsugningen igen (stopper ikke automatisk). Luk låget op. Kontroller at der er skåret igennem, uden at flytte materialet.
Blæseren kan også tændes manuelt ved at trykke på knappen på relækontrolboksen på væggen til venstre.
Afslutning
- Home
- Fjern materialestumper, støvsug om nødvendigt
- Luk låget
- Sluk chiller
- Tag dit adgangskort
- Sluk maskinen
Andet
Bagerst til venstre sidder der et lille kontrolpanel hvor man kan se forskellige ting:
- Amperemeteret viser den aktuelle strøm i røret (100% svarer til 28 mA).
- Timetælleren viser hvor mange timer røret har været aktivt.
- Den hvide lysdiode er tændt når laseren er aktiv.
- Den røde lysdiode er tændt hvis laseren kan tændes (kræver at den grønne og den gule er tændt).
- Den grønne lysdiode er tændt hvis låget er lukket.
- Den blå lysdiode er tændt hvis air assist er aktiv.
- Den gule lysdiode er tændt hvis chiller er tændt og melder OK.
Inkscape tips
Preferences → Tools → Bounding box to use: Geometric bounding box
Tekst skal konverteres til paths:
- Omrids (outline): Klik på teksten, vælg Path → Object to Path
- Streg-baseret (stroke-based): Extensions → Text → Hershey Text. Mere om single-stroke fonts
Import af DXF: Slå Automatic scaling fra og vælg manual scale factor = 1.0
Hvis LaserWeb ikke vil æde DXF: Åbn DXF i LibreCad, gem som Drawing Exchange DXF 2000, importer DXF i InkScape, gem som SVG.
Generelt: Sæt Fill til No paint, sæt Stroke Paint til Flat color, sæt Stroke Style til 1 px
Machine Tool Gothic er en god skrifttype til lille skrift.
Generelle tips
Gravér før du skærer, da det udskårne kan rykke sig en smule. På http://geargenerator.com ligger en tandhjulsgenerator der eksporterer til .svg
Max størrelse på materiale med honeycomb monteret er enten 793x1540mm, eller 790x1585mm. Uden Honeycomb, og med en max højde på 21mm, kan pladen være op til 843x1540mm eller 840x1585mm
Troubleshooting
Generering af GCODE ser ud til at gå i stå ved 50%
- Tjek om browser-processen arbejder. En kompliceret SVG-fil kan tage op mod en time at generere GCODE for på en langsom computer
- Løsning: Vent
Ved gravering springes dele over eller runde elementer bliver elliptiske
- Hvis hastigheden er for høj, når laseren ikke at tænde før hovedet har passeret tynde dele.
- Løsning: Sæt cut-rate ned og juster laser-power.
- Selv om det ser ud til at dele springes over, kan det være at rækkefølgen ikke er logisk. ’Den handelsrejsendes problem’ er trods alt et NP-hard problem.
- Løsning: Vent
Forbindelsen til Lasersauren dropper eller kan ikke oprettes
- Firefox kan muligvis have problemer med forbindelse
- Løsning: Skift til Chrome
- Lasersauren er kun på det lokale net, ikke internettet.
- Løsning: Gå på det trådløse net Hal9k (åbent) eller brug computeren i lokalet. Der er USB lagre til dataoverførsel
TODO
- Test af plasttype
- Fix af controller som crasher ved bestemte typer cut
- Fix air-assist som slukker uransageligt (potentielt fikset af at sætte 'M7 (airassist on)' G-code i “Tool on gcode” sektionen af maskine indstillinger
- Evt. finde måde at genoptage et job, efter abort, for at undgå ad-hoc løsninger til delvist gennemførte jobs (f.eks. at holde låge åben, mens der skæres allerede skåret linjestykker)






